Mens vi venter på at få det godt nok, til at ha’ det godt.

 

’Det gode liv begynder, når DU har det godt’ ….er overskriften på en plakat, jeg støder ind i flere gange ugentligt.  Hver gang jeg ser budskabet, tænker jeg ’Oh no’ – ’no, no, no’.  Det passer ikke – det er en ide. En illusion, der faktisk fjerner os både fra at ha’ det godt og fra at leve det gode liv.

Sagen er nemlig, at vores sind er helt umætteligt. Meget sjældent vil sindet synke veltilfreds tilbage i sofa’en og sige, ’nu har jeg det godt, nu er jeg klar til det gode liv’.

Det er sindets natur, at der altid vil være noget, der skal forandres, ændres, fikses og opnås ’før vi har det har godt’; Smerterne skal være gået over, jeg skal ud af min tristhed, have kureret min angst. Jeg skal have tabt mig de der fem kilo, min krop skal først være i bedre form. Jeg skal have bestået min eksamen med de rigtige karakterer, så jeg kan komme videre i mit liv. Jeg skal have fået børn eller de børn jeg har nu skal være blevet ældre, så jeg kan få mere tid til mig selv igen. Jeg skal have fået flere venner, så jeg ikke er så ensom. Jeg skal have fået det rigtige job, med de rigtige opgaver og de rigtige kolleger, der opfører sig på den rigtige måde.

Og hver gang vi opnår noget af det vi leder efter, for at ha’ det godt, så enten vænner sindet sig til dette, og vil have noget nyt. Eller der sker noget andet i vores liv, som også lige må fikses. Eller vi bliver ramt af en livsstorm, og så må den jo lige lægge sig før vi igen kan have det godt.

Det er soleklart for sindet, at det er helt umuligt at ha det godt når vi enten selv, eller når vores børn/ægtefæller/søskende lider af kroniske, livslange eller alvorlige, akutte sygdomme, eller når vi lige er blevet fyret, har mistet vores største kunde, huset er gået på tvangsauktion. Jamen, det er jo nærmest blasfemi i disse situationer at tale om glæden i livet og at ku’ ha det godt.

Vi må naturligvis først fikse det, der er gået galt, alt det i livet, der forstyrrer os i at ha det godt, så vi endelig kan få det godt. Nogle gange må vi vente længe på at kunne ha det godt. Vi kan endog vente hele livet på at få det godt nok til at ha’ det godt.

Den der tendens til at lægge det at ha det godt, glæden ved livet og det gode liv i noget uden for os selv, i noget, der skal ske, eller være i orden først, kalder jeg for LYKKEFÆLDEN. Det er fuldstændig som med skatten for enden af regnbuen, hver gang du nærmer dig, vil enden af regnbuen flytte sig, eller den vil forsvinde helt, fordi enden af regnbuen baserer sig på et optisk bedrag.

I princippet – vil jeg mene, at det vi går og venter på, når vi udskyder at ha’ det godt, faktisk er, at livet går over. For det er jo den dybeste essens i livet, at det hele tiden er i bevægelse, at der er ebbe og flod, forår og friskhed, efterår og forfald, at der det ene øjeblik er lysende klar himmel og næste øjeblik sorte, tunge skyer, hvorefter solen skinner igen. Denne naturlov om bevægelse gælder også vores liv. Intet er varigt.

I princippet – vil jeg mene, at vi midt i frygt, depressive perioder, buldrende angst, 100 kg’s overvægt, kroniske smerter og sygdomme – faktisk godt kan ha’ det godt. Især, hvis vi gør op med sindets leveregler, og dets ideer om, at livet er forkert når der er smerte, nedgang, modgang og livsstorme.

Så mens vi venter på at få det godt nok til at ha’ det godt, kunne vi jo også prøve at overgive os lidt til livet som det udfolder sig. Vi kunne prøve at stikke tå’en forsigtigt ned i ideen om at acceptere alting i livet som det er lige nu. Undlade for et øjeblik den udtrættende modstand og den smertefulde kamp mod de vilkår der er. Vi kunne måske endda trække vejret blidt og dybt, og mærke efter aller inderst i hjertet, om vi her kan finde tilladelse til at synes, at sådan som livet er – og sådan som vi har det lige nu, er godt nok til at være rigeligt godt, til at ha’ det godt.

Livfuldheden i livet, opstår ved at livs-paletten har masser af farver, mørke og lyse farver. Vi kan ha’ det godt og finde det gode liv i alle farverne, LIGE NU og LIGE HER, og ikke i noget udenfor os selv, men dybt indeni os selv – hvis altså vi giver det en chance. Og skulle du have brug for inspiration hertil, så tag lige et kig på ham her.

 

Nyhedsbrev