mindfulness

At slutte fred med sig selv…


 

 jeg har lagt mine våben for dig

både skjoldet og mit svær

jeg vil ikke bære våben mer’

 

Hvis du kender bare lidt til mindfulness, ved du, at det at være mindfull indebærer at være nærværende i nu’et, accepterende og uden vurderinger. Det pudsige er, at vi ofte bliver så optaget af at være i nu’et, at vi helt glemmer det sidste led – at være her uden vurderinger.

At parkere vurderingerne har en særlig frisættende betydning, både i forhold til den relation vi har til os selv, til andre mennesker og til livet generelt.

Et eksempel på denne betydning, kan vi få en fornemmelse af, gennem historien om biologen George Schaller’s feltstudier af gorillaer. Schaller gjorde en banebrydende erfaring, da han som den første indenfor området, mødte op i gorillaernes territorium helt uden våben. Hans ønske var at studere disse sky, vagtsomme væsner, der var kendt for at kunne blive vældig aggressive hvis de følte sig truede. Andre biologer før ham, havde beredt sig på, at gorillaerne kunne være farlige, og var godt bevæbnet med rifler på deres besøg i territoriet. Shaller valgte i modsætning til sine kolleger, at møde op kun med respekt og tålmodighed.  I takt med, at gorillaerne fornemmede, at der ikke var nogen fare, tillod de hans team, at komme så tæt på deres liv, at teamet, som de første nogensinde, kunne studere gorillaernes stammekultur, familierelationer, unikke personligheder, vaner og kommunikation.

Når vi møder os selv og andre mennesker med en strøm af bedømmelser, forventninger, kommentarer og kritik – møder vi os selv med våben.  Vi bevæger os rundt i vores territorier med vel ladte kritik pistoler, parate til at evaluere og skyde på både os selv, andre mennesker og livet generelt. Det er jo ikke så mærkeligt, at vi under disse omstændigheder, mister lysten og modet til at kaste os ud i noget der er helt nyt, at bevæge os ud af vores tryghedszoner og at tillade os selv at blive set – både af os selv og andre mennesker.

At tillade os selv at blive set – af os selv og af andre, indebærer at vi også tør vise sårbarhederne og de sider af os selv, som vi måske har vurderet som utilstrækkelige eller mindre flatterende. At tillade os selv at blive set, er forudsætningen for, at vi kan slutte fred med os selv, at vi kan hvile i os selv og at vi kan leve autentisk med os selv.

At slutte fred med sig selv er ikke ensbetydende med selvfedme eller en hårdnakket ’jeg er som jeg er – og sådan er det bare’ attitude, men blot et udtryk for at møde sig selv med en opmærksom, accepterende og ikke-dømmende indstilling. At møde sig selv uden våben. At møde sig selv mindfull.

Og afslutningsvis så er det jo sådan, at den relation, vi har til os selv, har vi også til andre, – så når vi slutter fred med os selv, slutter vi også fred med andre mennesker, og det vi ellers har vurderet som værende deres sårbarheder, utilstrækkelighed og mindre flatterende sider.

 

 

(Indledende citat er fra sang af Anne Dorte Michelsen)

Mindfulness er….

 

Mindfulness har indenfor de seneste år bredt sig med lynets hast ud i alle kroge i vores kultur, og med udbredningen er der opstået nogen forvirring om hvad det at være mindfull overhovedet vil sige.

På et tidspunkt, hørte jeg i et tv-program en skuespiller udtrykke sig med at han i pauserne trænede sig i at være mindful med sin syv-kabale.  Psykologen, der arbejder for børns vilkår har i medierne udtalt, at små børn ikke skulle lære mindfulness, fordi de blev mere selvcentrerede af det. Psykiatere udtrykker sig med store advarsler om at det kan være farligt at lave mindfulness meditationer. I ugebladene ser vi mindfulness omtalt som afslapning, en pause fra hverdagens hektiske gøremål og som positiv psykologi, vi lærer at det halvtomme glas kan betragtes som halvfyldt.

Hvordan er det lige at samme fænomen kan være farligt, selvcentreret, afslappende og positiv tænkning – og er mindfulness overhovedet nogen af delene?

Der kan være flere grunde til vores forvirring. Populariteten omkring mindfulness kan medføre at tilgangen bliver mere overfladisk, vi lærer om mindfulness i overskrifter og klicheer, og mister dybden og den egentlige betydning. Det svarer til vores tendens til, når en hunderace bliver meget populær, at vi følgende avler rævl og krat på den, så racen med tiden mister sine oprindelige kvaliteter.

En anden grund til vores forvirring kan bero på at vi opfatter dette nye, med vores nuværende mentale modeller, og at vi helt ubevidst hakker en hæl og klipper en tå… (de klodser vi præsenteres for, skal passe til de huller vi har i vores put-i-klods-kasse), så mindfulness kommer til at passe med den tænkning og de forestillinger, der allerede ligger på det mentale lager.

At forstå den dybeste essens i mindfulness fordrer at vi møder mindfulness med beginners mind, nysgerrige, undersøgende, åbne, uden vores tendens til de hurtige konklusioner, ’nåh – det kender jeg godt’.

Mindfulness er IKKE at space out, slappe af  eller at gøre det halvtomme glas til noget halvfyldt. Mindfulness er ikke selvcentrering, tværtimod, og det at meditere med netop mindfulness tilgangen er ikke farligt.

Min elevatortale, når jeg skal beskrive mindfulness så kort og præcist som muligt er følgende.

 

Mindfulness er at træne din opmærksomhed så;

Du vågner op til dit liv, er nærværende tilstede.

Du ser alting klart (både det halvtomme, helt tomme og det fyldte glas)

At du møder det du ser med hjertet, det være sig andre mennesker, dig selv, livet, livets vilkår.

At du får erfaring for at du er meget mere end alt det du ser.

At disse erfaringer vil styrke din robusthed, din ligevægt og balance.

– Og vil medvirke til at din put-i-klodskasse udvides, du får flere ressourcer.

Mindfulness omfatter både visdom og medfølelse og handler grundlæggende om at vi lærer at leve et liv med livsglæde, livsmod  og livsstyrke– enkelt på nogle måder, men noget mere kompliceret end at space out, slappe af og lave syv-kabaler.

 

 

 

 

Kommunikationens Zen

Jeg ved godt at du tror

at du forstod det

du mener jeg sagde

o men jeg er ikke sikker på

om du er klar over

at det du hørte

ikke er det jeg mente

Noel Cortend

Undersøgelser i USA viser, at der går gennemsnitligt 17 sekunder fra en læge har stillet sin patient et spørgsmål til han/hun afbryder patienten, enten for at stille et nyt, eller for at komme med en konklusion, en vurdering eller dreje emnet hen på noget andet, som lægen finder mere relevant.

Før vi tager os til hovedet over dette vilkår, skal vi måske spørge os selv, hvor lang tid vi er open-mindede og lyttende, før vi selv afbryder den vi taler med. Måske er vi for høflige til at afbryde højlydt. Vore afbrydelser er mere at finde på de indre linjer. Vi stopper med at lytte til den anden og begynder i stedet at lytte til vore egne indre antagelser. Vi bliver mere optaget af vores egen opfattelse af budskabet, end af den andens opfattelse. Vi tror vi ved hvad den anden vil sige, og stopper med at høre efter. Vi får en ide, en association til det der siges, og bliver optaget af at bringe denne på banen. Vi klipper en hæl og hakker en tå i det vi hører, så det kan passe til det vi forventer at høre, og lytter til dette, fremfor til det der bliver sagt. Eller vi overvældes af vores egen indre mentale støj, og lytter hverken til den anden eller os selv.

Mange misforståelser både ved lægen, i forretningslivet og i hjemmet stammer fra vores uheldige lyttevaner. Og omvendt findes der ikke noget mere nærende og helende end at blive virkelig hørt, virkelig set og virkelig forstået. At blive genkendt er langt vigtigere end at blive rost eller anerkendt. Og det at genkende den anden, indebærer ikke at vi nødvendigvis er enig med det vi genkender.

En måde at blive bedre til at kommunikere, er at blive bedre til at lytte. Og med dette er jeg ikke inde på et anstrengende, ‘aktiv lytte’ projekt. Tværtimod. Det bedste udgangspunkt vil være at slappe helt af, give slip og være lidt mindfull.

At bringe en zen-attitude ind i lytningen indebærer blot, at vi er der. At vi er nærværende og opmærksomme i situationen. At vi tillader flere sanser at være åbne, end blot høresansen. At vi ikke anstrenger os med at vurdere alt det vi hører, men blot er accepterende tilgængelige. At vi for et øjeblik lader alle vore egne agendaer, intellektuelle overvejelser, bedømmelser, konklusioner og svar at hvile – og i stedet blot prøver at forstå, hvad det er den anden prøver at sige.

Henry David Thoreau har på et tidspunkt sagt det så viseligt; “The greatest compliment that was ever paid to me was when someone asked me what I thought, and attended to my answer.”

Disse befriende lyttevaner gælder naturligvis ikke kun når du lytter til andre mennesker – de er mindst lige så helende og nærende når du lytter til dig selv sådan.

 

 

 

selvfølgelig kan du meditere…

Der er masser af gode grunde til at meditere. Jeg plejer at koge dem ned til, at vi gennem meditation kan opnå sindsro, livsstyrke og klarhed. Vi kan vågne op til vores liv og vi kan stå stærkere i det

At meditere er ikke rocket-science, det er ikke wu-huu og det er ikke helligt. På den anden side er det heller ikke afspænding, at stene, space out eller at lave syv-kabale. Når vi taler om mindfulness meditation er det bestemt heller ikke at gå i trancelignende, verdensfjerne tilstande og det er ikke et projekt, hvor vi forsøger at gøre os tanketomme.

Mindfulness meditation indebærer blot, at du i et tidsrum lader din opmærksomhed hvile, helt uanstrengt, på et enkelt objekt – fx dit åndedræt. At du lægger mærke til hvordan du trækker vejret, ja faktisk i det hele taget, AT du trækker vejret. Der vil være oceaner af tanker, det er jo det vi gør – tænker, tænker, tænker. Og det er helt ok, du tillader tankerne at dukke op, og tillader dem at forsvinde igen. Betragter dem blot. ‘Der er opstået tanke’. Selvfølgelig lægger vi også mærke til at der er små luftlommer mellem tankerne, det gør vi nu ikke noget stort nummer ud af. Vi betragter blot det der er.

Mindfulness meditation er i bund og grund blot et møde med dig selv, intet andet. Et møde, der skaber mulighed for at sindet helt af sig selv kan falde mere til ro. Et møde, hvor du kan få klarhed over al den mentale støj, der foregår på de indre linjer. Et møde, hvor du kan få kontakt til helt andre, dybere og mere essentielle aspekter af den, du virkelig er.

Dette er hverken tidkrævende eller svært. Når vi oplever det som svært, er det fordi vi er helt uvante med at ‘gøre ingenting’, at være i væren. Vi gør i meditationen, det vi plejer at gøre, og får ofte projekter med meditationen. Vi synes at det skal være på en speciel måde, vi anstrenger os for at opnå noget, ændre noget eller undgå noget. Hvis vi sidder på puden, og arbejder med disse områder, så er vi faldet tilbage i ‘doing-mode’, vores evindelige tendens til at være aktive – men det behøver nu heller ikke at være et problem. Når vi opdager, at det er det vi gør, vender vi blot tilbage til at følge åndedrættet som det er. At opdage hvor vores opmærksomhed er, og hvad vi foretager os er AT VÆRE MINDFUL, og et tegn på at være på rette vej.

Måske kan du få inspiration af denne lille video, også i forhold til at meditation ikke behøver at være timelange stilheds sessioner.

Hvis du har prøvet at meditere, og det ikke rigtigt er lykkes for dig, så opgiv ikke. Det er muligt at lære at meditere uden at det bliver et nyt projekt i dit liv, uden at det bliver endnu en pligt, endnu noget der skal overstås. Du kan checke hjemmesiden for aktuelle kurser, eller kontakte mig på mindtool@mindtool.dk og høre hvordan du kan komme i gang.

Nyhedsbrev